Metoder


Psykoterapien
veksler mellem bevidstgørende samtale og oplevelsesorienteret bearbejdning. Du bliver støttet i at kontakte en accepterende og omsorgsfuld holdning til dig selv, hvilket giver evnen til at kunne kigge objektivt på egne uhensigtsmæssige mønstre. Jeg hjælper dig med at opdage, hvordan din tænkning ofte er medskaber af dine problemer.

Hvis man har været nødt til at lukke ned for meget af sin kropsfornemmelse, har man svært ved at mærke sig selv og sine behov. Målet med terapien er så at genetablere kontakten indadtil og bearbejde og blive bedre i stand til at rumme sine følelser. Herigennem opstår evnen til at være nærværende og autentisk tilstede. Når man på den måde bliver bedre i stand til at mærke sig selv, får man igen adgang til sine indre ressourcer og kontakt til essentielle kvaliteter som glæde, tillid, styrke, klarhed, ro, frihed og medfølelse. Man kan sige at man genetablerer kontakten til sjælens oprindelig værenskvalitet, som man gennem en ofte velment opdragelse har fået lukket ned for. Sagt på en anden måde skifter fokus fra personlighedens stramme fokus til et bredere, mere rummende, mildt perspektiv, der indeholder meningen i sig selv.

I Coaching arbejder jeg ofte med den kognitive metode. I coaching indgår også elementer fra mindfulness og kropsterapi.